Haven

Forsamlingshuset er kendt for sin dejlige have, hvor der er fin udsigt til Vrads' lille kirke som nærmeste nabo. Haven er afgrænset af et flot stendige og bøgehæk, til den tredje side ligger selve forsamlingshuset og Spilledåsen, og ud mod Torupvej ligger et mindre udhus (hvor drikkevarer og lignende midlertidigt kan opbevares).

Endvidere rummer haven en smuk, tæt og halvåben træpavillon. Midt i haven kan flaget vaje på husets flagstang. Et flag ligger inden for i køkkenets lagerrum.
Der er mulighed for at sætte nogle ældre borde og bænke op i haven, hvis vejret skulle tillade en havefest. De står i det lille udhus.
Derudover står der under pavillonens halvtag nogle plastikborde og -stole.