BORGER / Vores Grønne Liv
- at leve grønnere!
 
 
Hanne Gustavussens og Agner Thulesens fortælling om måder at leve et grønnere liv på!
 
 
klik på billederne for at se dem i stor størrelse - og naviger med piletasterne

Vores Grønne Liv

 Unik ejendom med fantastisk beliggenhed til salg i Vrads

Huset er et gammelt murstenshus fra 1924 på stor grund i første række til Vrads Sande hede.
Adresse: St Bredlundvej 10, Vrads, 8654 Bryrup
Grund: 5100 m2
Boligareal er 110 m2 i halvanden etage. Byggeår 1924
Udhus: 40 m2 + 35 m2 skure. Byggeår 1924.
Halmhusanneks: 59 m2 bygget i 2009
Kombineret carport og brændeskur: 45 m2 bygget i 2004
Hønsehus: 20m2 med stor hønsegård
Pris: 2 mill.kr

Huset er ombygget til et grønt kredløbshus med mange bæredygtige installationer og godkendt som et LANDcenter efter permakulturprincipper.
Regnvand i hanerne
Planterensning af det grå spildevand
Komposttoilet
Masseovn og masseovnskomfur er eneste opvarmning
3 kw solcelleanlæg
20 m2 drivhus/veranda på husets sydside
Grøn facadebeklædning med vedbend
Mellembygning mellem hus og udhus: 25m2
Isoleret udhus indeholder vaskehus, badstue og værksted.
Herlig udendørs sovehems og overdækket tørrested

Stor selvforsynende økologisk dyrket have, grøntsagsbede, bærbuske og frugttræer i sammenhæng med kompostbeholderne i hønsegården, som med hønsene leverer gødning til haven. Stor blomstrende staude -og rosenhave.
Her er mange muligheder for videre udvikling.

Naturen her er meget storslået med store hede – og skovområder og mange rene skovsøer.
Naturen ligger lige uden for døren. 100 meter til fantastisk udsigt over heden og Salten ådal.
Landsbyen Vrads har 210 indbyggere deraf en del børn og en frivillig drevet købmandsbutik på 30.år. Her er mange muligheder for fællesaktiviteter: forsamlingshus, meditationscenter, fælleshaver, øllaug, kor, bands, musikfestival, lydstudie, værkstedfællesskab, vandrelaug, fællesspisning, foredrag, fællessang, kontorfællesskab. Vrads har mange små firmaer og firmafælleskaber.
Vi kunne godt tænke os en køber, der kan identificere sig med vores grønne værdier og har lyst til fortsætte en udvikling i den retning. Man kan starte den grønne livstil fra dag et. Vores systemer er lavteknologiske og har vist sig at være funktionelle gennem vores mange år med dem. Havejorden er gennem mange år blevet opbygget til en virkelig god muldjord til flotte grøntsager og skønne blomster.
Henvendelse angående salget er til Agner Thulesen 27641421/agner.thulesen@gmail.com
Se mere: https://permakultur-danmark.dk/da/land-2/det-groenne-hjem-i-vrads/
Hilsen Hanne og Agner