Vrads
-
en landsby i det grønne

KUNST & HUSFLID

 

Snabegaard i Vrads i Viggo Tyrrestrups streg.

Kunstnerisk udfoldelse kan området byde på i alskens afskygninger. Der er folk, der tegner, maler, fotograferer, laver raku og anden keramik, fletter pil, sandblæser glas, strikker trøjer, syr dukketøj, skærer træ og skriver digte. Blandt andet.

Derfor er der ofte basis for en ny udstilling i Vrads Købmandshandels Galleri

Også folk, der ikke betragter sig selv som kunstneriske eller kreative, kan finde ud af, at det er de rent faktisk. Det kan for eksempel billedkunstner og kunstterapeut Anne-Grethe Kousgaard hjælpe dem med.

Man behøver jo heller ikke kalde det kunst. Husflid er sådan et udtryk, som omfatter alt dét, der kommer ud af en masse spændende kreativitet - hvis udøvere (endnu) ikke regner sig selv som kunstnere.